Gl. Landevej´s Felicia´s stamtavle
Far: INTCH DKCHG SCH NCH NORDCH VDHCH KLBCH KBHV90 KBHV 94 SPORPR PHYTONS BUSTER 13418/88 | Farfar: DKCHG LDSG86 INTCH VALLERØD`S MISTER MONTY 19356/84 | DKCH DKBCHG DMG85 DMG86 QUIRL VON DEN BREITENBACHER ALPEN 06240/83 |
BØLLEBINE 34290/80 | ||
Farmor: AMNERIS GOMA 35496/85 | AMNERIS FINICO 06968/85 | |
GRAVPR AMNERIS FIX 31449/84 | ||
Mor: SPORPR GL. LANDEVEJ`S ETNA 18672/91 | Morfar: DKBCHG DKBCHD DKJCH HÆGGDALENS KASPER 02029/87 | SCHD SJCHD CASTRO N 14364/82 |
SJCHD SFJCHD HÆGGDALENS ANJA S 25271/78 | ||
Mormor: GRAVPR AMNERIS FELICIA 11212/84 | GRAVPR TOBBY VOM SCHWARZEN MOOR 10331/84 | |
EVI VOM HERRENTEICH 21103/81 |
D. 9/1-2013 blev dagen hvor
jeg valgte at tage afsked med Felicia. Hun var det seneste halve år blevet mere og mere stivbenet og gigtplaget. De sidste dage blev det svært for hende at finde vejen ind, hun blev forvirret og rådvild til trods for, at hun stadigvæk
havde synet og hørelsen i behold og lige til det sidste havde sine "stenkuls" sorte øjne, der ikke lignede en gammel hunds øjne. Fornemmelsen af tomhed sniger sig ind over mig, selvom jeg ved, at Felicia aldrig rigtig blev min hund, vi
boede her begge, men så var det vist også sagt. Hun forgudede Ole og ville altid allerhelst være ved ham.
Hun var en hund med en stor personlighed og man var aldrig i tvivl, hvis man havde gjort noget, der ikke passede hende. Hun kunne
blive så fornærmet og glemte aldrig.
Kom man til at skubbe til hende eller endnu værre at træde på hende på en gåtur, gik hun fornærmet så langt bagud, som linen kunne række på hele turen.
Lydighedstræning og aktivitetslegetøj blev aldrig hendes hobby, det var da meget lettere bare at få godbidderne uden at skulle gøre noget for dem.
Jeg glemmer aldrig den tidlige morgen, hvor hun peb og jeg troede hun skulle
ud at tisse, jeg stod op og ville bære hende ned, jeg gled på den stejle trappe til første sal og gled hele vejen ned, i frygt for at skade hunden blev jeg meget gul og blå. Årsagen til at hun ville ned var ikke at hun skulle
ud, nej hun havde hørt at Ole var ved at skære ost til madpakken, så hun skulle have et stykke.
Indtil en uge før hun blev aflivet kunne hun på mirakuløs vis altid høre, hvis man skrællede kartofler
lige meget hvor dybt, hun sov, rå kartofler var et af de store hits.
Hun var en fortrinlig jagthund inden for alle gravhunde diciplinerne og var med på jagt sidst gang da hun blev 15 år. Vi har haft mange gode jagtoplevelser. Husker
ved graven da alle havde pillet patroner ud, fordi nu var der i hvert fald ikke nogen ræv, undtaget Niels Bech, der var vågen og trodede på hende og ganske rigtigt Mikkel kom og blev skudt. Eller dengang hun ikke kom ud af
graven fordi kedlen var helt oversvømmet og det bageste af graven var styrtet sammen om hende og vi måtte have en traktor med skovl ud at grave hende ud. Eller dengang hun var den eneste af hundene, der ikke havde pejl på på drev,
fordi hun kom jo altid, det gjorde hun også, men da var klokken blevet 19,30 og det var december og meget mørkt. Jeg tror at det var spordiciplinen, der stod hendes hjerte nærmest. Da hun var 14 år fandt hun et 20 timer gammelt træningsspor
fra en af de andre hunde, som hun let og ubesværet gik.
Selv om vi havde vores kampe vil jeg altid mindes dig med et smil på læben.
Resultater mv.
Gl. Landevej´s Felicia er rygundersøgt med resultatet (K 0), resultatet kommer ikke på hvalpenes stamtavler, da hun var for gammel dengang, rygprojektet
startede.
Hun er øjenundersøgt fem gange. Senest er hun undersøgt d. 24.08.07 med anmærkning om aldersbetinget ikke arvelig cataract.
Hun har som DKJCH 1. pr i alle gravhunde brugsdicipliner,
drev, spor, grav og 1. pr. på udstilling.
Hun har 1 pr. på elite 2 sporprøve.
I 2006 modtog hun DKG´s avlsplaquette nr. 99 for 5 stk afkom med 78 point.