Mål og visioner for kennel Gl. Landevej´s 
Jeg har et lille opdræt af ruhårede standard gravhunde.
Mit mål er at lave hunde, der både duer og ser ud. For at dette skal lykkes, er der to andre ting, der er vigtige nemlig mentalitet og sundhed.
Hundene bruges på praktisk jagt, hvor det de seneste år især er drevsiden, der har været prioriteret.
Jeg deltager jævnligt i brugsprøver og udstillinger med mine hunde. Jeg mener det er vigtigt at få bedømt deres egenskaber af andre end mig selv.
Mine avlshunde har 1. pr. på drevprøve og 1. pr. på udstilling.
Jeg har fået rygfotograferet vores hunde siden DGK´s rygprogram startede, ligesom hundene også bliver øjenlyst inden de indgår i avl.
Selv om mentalbeskrivelsen endnu ikke har vundet indpas i gravhundeklubben, er de fleste af mine hunde også mentalbeskrevet.

Seneste aktivitet er rallylydighed, som både hundene og jeg synes er sjovt.
For de kuld, vi har haft, har vi søgt at mindske indavlsgraden mest muligt, da jeg mener at de sundhedsmæssige fordele, som udavl giver, er værd at tage med.
Kennel Gl. Landevej´s blev i 2011 tildelt Dansk Gravhundeklubs opdrætter udmærkelse i bronze.

Kennel Gl.Landevej´s blev i 2017 tildelt Dansk Gravhundeklubs opdrætterudmærkelse i sølv.

Mit opdræt har opnået brugschampionater både for grav, drev, spor og jagtchampionat. Danske, udenlandske og internationale udstillingschampionater.

DKK´s opdrætteruddannelse
I kennel Gl. Landevej´s har jeg gennemgået DKK´s opdrætteruddanelse samt overbygningen med jura og genetik. Desuden har jeg taget hundeholderuddannelsen, selv om mit opdræt ikke er erhvervsmæssigt og jeg via minuddannelse som dyrlæge ikke behøver den. Jeg har gennemgået DKK´s basiskursus og kursus i Adfærd og håndtering og flere dyrlæge realterede kurser i hundeadfærd.  Det har været spændende og lærerigt.

Opdræt

Vores hunde bor inde sammen med os, ligesom hvalpene selvfølgelig også fødes inde.Jeg mener, det er vigtigt, at hvalpene, allerede fra de er helt små, vænner sig til livets gang i en familie, både med hensyn til dagsrytme og lyde. Det letter overgangen til det nye hjem, når hvalpene skal flytte hjemmefra.
Mit opdræt er ikke så stort, derfor prøver jeg at følge hvalpene, når de er flyttet hjemmefra.Jeg hjælper meget gerne med tips og vejledning, hvis der er brug for det. Det være sig i dagligdagen, ved trimning eller måske i forbindelse med en prøve eller udstilling. For mig betyder det meget, at de pågældende hvalpeejere får mest muligt ud af deres nye hund.

Del siden