Gl. Landevej´s Gambrinus født 15/11-99 død 30/5-2016

Gl. Landevej´s Gambrinus´s stamtavle

Resultater mv.

Gambrinus er rygundersøgt med K 0.
Han er øjenlyst tre gange uden anmærkninger om arvelige øjensygdomme. D. 12/5-07 med anmærkning om Cornea Dystrofi. D. 8/12-08 uden anmærkning om arvelig øjensygdom.
Han er mentalbeskrevet.

Han har  som Dansk jagtchampion 1. pr. på alle gravhundenes brugsprøvedicipliner, drev, spor og grav samt 1. pr. på udstilling.
Han har 1. pr. på elite 2 sporprøve (20 timer).
Han har bestået begynder klassen i Rally-lydighed 3 gange og er dermed Rally begyndermester.
Han er far til et enkelt kuld hvalpe hos kennel Charmetrold.

30.5.2016 Blev dagen hvor vi måtte sige farvel til Gambrinus 16½ år gammel.

Han var en speciel gravhund, utroligt hurtig til at løse selv de sværeste hjerneudfordringer f.eks.aktivitetsspil.

Han lærte hurtigt lydighedsøvelserne, selv om vi startede ret sent med dem, alligevel havde han altid sin egne meninger om tingene. Han kunne gå fri ved fod de fleste steder.

Det var ham, der kom gående ind i stuen med vandskålen, når den var tom, senere da han ikke længere kunne løfte skålen, skulle han nok skramle så meget med den, at vi kom og fyldte den op.

Til gengæld lærte han aldrig at sige til, når han skulle ud at tisse. Hans måde at fortælle det på var at gå rundt i stuen og stønne højlydt, hvis man ikke lige opdagede det, gik det galt. Jeg lærte dog hurtigt hans vaner at kende. Ligeledes kunne han, når han var tørstig tømme hele vandskålen, som om der aldrig mere ville komme vand i skålen.

Han var ikke ret god til at svømme. En gang vi var ude at bade med hundene, var han nær druknet. Pludseligt forsvandt han helt under vandet og var væk meget meget længe, så det var godt han havde snor på, så jeg kunne hale ham op.

På jagt var han hunden, vi var meget glade for til de små stykker. Han var godt til at komme tilbage og skiftede sjældent terræn, dvs han gik ikke uden for skovgrænsen til marken, hvis vi i skoven og omvendt gik han ikke ind i skoven fra marken, hvis vi startede på marken.

Jeg husker dog en gang, hvor vi skulle drive et stykke majs af, hvor han drev med en ræv og var væk i 1½ time.

Vi har brugt ham utroligt meget på jagt, fordi han næsten altid var tilbage, når såten var færdig. Han gav mig mod til at blive hundefører på de lidt større jagter, fordi han var så nem at føre.

Han havde udviklet en helt speciel måde at rejse fasaner på med et lille bjæf, så vidste man altid at der var fugl.

På andre måder var han en speciel hund, han lærte aldrig rigtig at lege og når de andre hunde legede var han helst passiv og ville allerhelst sidde på skødet af en.

Han var så lærenem og sjov, han er meget savnet, selv om han de sidste par år var præget af alderdom, lidt senil og ikke særligt godt gående.