Frosten bed

28/12-2010 Jessie og Hubertus har virkelig taget skade i poterne. Jessie vil slet ikke ud af kassen og hendes poter er hævede og varme. Hubertus er lidt bedre, men også meget øm de slipper for hundegården i dag.

Julejagt i Harreskoven

27/12-2010 Gambrinus, Hekla, Hubertus og Jessie er med på julejagt i Harreskoven. D.v.s. det ender med at det kun er Jessie og Hubertus, der kommer ud. Jeg slipper dem først og de er ikke til at fange igen før jagten er ovre. Jeg får god hjælp fra Susie og Niels Bundgård. Da dagen slutter har Jessie gået 15 km og Hubertus 10 km i høj sne. De er godt trætte og poterne ser ikke godt ud. De andre må nøjes med en tur i snor.

Tilbage i vintervejr

26/12-2010 Gambrinus, Jessie, Felicia og jeg kører hjem det bliver en lang tur i glat føre. Jeg henter Hekla og HUbertus hos Lone og Kipini hos Helle, de har vist alle haft en god juleaften. Det er skønt at have så gode hundepassere.

Jessie, Gambrinus og Felicia er med til julefrokost

25/12-2010 Jessie, Gambrinus og Felicia er med til familiejulefrokost hos mor og far i København

Glædelig jul

24/12-2010 Alle ønskes en dejlig og glædelig jul.

Kipini flyttes til Helle

23/12-2010 Lars havde været så rar at han ville passe Kipini lidt uden for aftale. Han kører hende hjem, hvor efter Helle og Jens henter hende for at passe hende i julen.

Problematisk juletur til København

22/12-2010 Hubertus og Hekla bliver afleveret til juleferie hos Lone. Det er et frygteligt snevejr. Jeg kører noget tidligere fra klinikken end beregnet og Lars er så sød at passe Kipini. Det bliver en drøj tur til Købenahvn, der tager mere end doppelt så lang tid som den plejer, men vi når da frem i hel behold godt trætte.

Julehygge hos Helle

19/12-2010 Kipini er med til julehygge hos Helle, hun hygger sig sammen med de andre spaniels.

Jagt i Løndal

11/12-2010 Hekla, Hubertus, Jessie og Gambrinus er med på jagt i Løndal. Gambrinus er ude i første så tog laver ikke så meget, Jessie er ude i anden såt og jeg har mit hyr med at fange hende på drev, hun synes bestemt ikke hun har været ude længe nok. Hun gik ellers rigtig godt. Hekla slippes i 3. såt, men da det er som om pejlet ikke rigtig vil det jeg vil, kobler jeg hende ret snart , da det er ved at blive mørkt og vi går meget langt nede ved den halvfrosne sø. Det var en dejlig dag og pænt af Jørgen Lauridsen at invitere os.

Jessie hjemme igen

5/12-2010 kurt kommer om aftenen og afleverer Jessie, der har været strandet på Sjælland hos Christian og Susanne. Det er pænt af ham at tage hende med og dejligt at have hende hjemme igen. Hun ser ikke ud som om hun har lidt nogen nød, det var dejligt at Christian og Susanne gad at have hende så længe, når nu mine planer blev ødelagt af sneen.

Jagt i Harreskoven

4/12-2010 Hekla, Hubertus og Gambinus er med. Jeg starter med at slippe Hekla, Det går meget godt til trods for den megen sne, men efter tre kvarter begynder det at blive noget tyndt, så jeg fanger hende og slipper Hubertus og Gambrinus driver hen imod bilerne og løber derefter en del på vejene, jeg tror han fryser. Hubertus arbejder først med noget gammel fod, men så er der pludselig drev, ved jagtens slutning er han næsten umulig at fange, man kan komme på 20 meter af ham, men han logrer bare med halen og løber videre, til sidst får vi da endelig fat i ham, han har en kæmpe snebold siddende i klokken.

Lufte hunde hos Helle

2/12-2010 Hundene er med ovre hos Helle for at lufte hendes hunde, vi får taget  nogle gode billeder af hundene i sneen. Felicia er helt bidt af at grave efter mus. 

Hundeholderuddannelse i Fredericia

27/11-2010 Jeg er på DKK´s store hundeholderuddannelse i Fredericia. Det er et møgvejr og svært at komme derned. Jeg har Kipini, Felicia og Gambrinus i bilen, det er meningen at vi skal til Sjælland efter kurset fordi vi skal på hvalpemotivations kursus i DGK regi på Sjælland om søndagen. Desværre er det så frygteligt et vejr at kurset bliver aflyst og hundene sidder i bilen til ingen verdens nytte. Jeg er ret ked af at de skulle med så, men det er der ikke noget at gøre ved nu. Det værste er at Jessie nu er i Albertslund og jeg ikke ved hvor når jeg kan få hende hjem. Dagen har dog ikke været helt spilt, jeg har jo fået papir på at jeg er hundeholder, så det er jo ikke så ringe endda.
Jeg henter Hekla og Hubertus hos Lone.

Hjemme igen

26/11-2010 Hjemme igen efter en lang drøj tur. Hundene er med på klinikken.

På tur til København i snestorm

23/11-2010 Aflevere Hekla og Hubertus hos Lone. Køre til Albertslund for at aflevere Jessie Felicia, Gambrinus og Kipini kommer med til Mor og Far i København.

DGK udstilling i Vamdrup

20/11-2010 DGK udstilling i Vamdrup. Christian kommer og afleverer Kalle. Lone kommer for at hjælpe mig med hundene. I Vamdrup støder Jørn og Kirsten til med Josie og Susanne og Malene med Jasper. Gl. Landevej´s Kalle får excellent 1 i mellemklassen og blive BH 3, Gl. Landevej´s Jasper og Gl. Landevej´s Jessie får begge VG i brugsklasse, mens Gl. Landevej´s Josie får G. Vi stiller avlsklasse, der bliver bedste avlsklasse og opdrætsklasse, der bliver næstbeste opdrætsklasse ud af  3. Det er en dejlig dag og jeg skylder Lone og mine hvalpekøbere en stor tak.

Jagt i Harreskoven

13/11-2010 Jagt i Harreskoven. Det er en af fællesjagterne med de andre konsortier, så vi fanger først hunde kl. 14. Jeg starter med at slippe Hubertus og Jessie. Jessie går som sædvanligt meget langt ud og er svær at fange. Senere slipper jeg Gambrinus og Hekla, som sædvanligt en god dag i skoven.

Møde med pejl

9/11-2010 Gravhundeklubbens midtjyllandsudvalg har inviteret til møde om brug af pejl. Det bliver et rigtigt godt og lærerigt møde, tak til udvalget og til Finn for at han gad at komme og hjælpe os.

DKK udstilling i Herning

7/11-2010 DKK udstilling i Herning. Jessie og Jasper er med. De får begge excellent i brugshundeklassen. Vores hundeven welsh springer spaniel hvalpen Ella bliver bedste og skal i store ring, stort tillykke med det.

Gl. Landevej´s Jasper får cert i Herning

6/11-2010 Gl. Landevej´s Jasper er med på udstilling i Herning. Malene går selv med ham. Han får sit første udstillingscertificat. Stort tillykke til familien Lauridsen.

Kalle til trim

4/11-2010 Kalle kommer til trim, han er nu meget nem at trimme på, så det tager ikke så lang tid, men er dejligt at se ham.

Årets medlemsmøde i Midtjyllandsudvalget

2/11-2010 Årets medlemsmøde i Midtjyllandsudvalget, det er som sædvanligt hyggeligt at mødes med gravhundevennerne.

Josefine til trim

1/11-2011 Josefine og Marie-Claire kommer til trim. Vi har som sædvanligt en hyggelig eftermiddag og Finen bliver fin.

Tur ved Klode Mølle

31/10-2010 Vi mødes med Lone og går en dejlig tur på 6 km ved Klode Mølle. Hekla, Hubertus, Jessie og Kipini er med. Gambrinus har lidt problemer med en pote efter gårsdagens jagt, så han er ikke med. Hundene er friske og i godt humør, selv om de ellers var på en ret hård jagt dagen før. Konditionen fejler vist ikke noget.

Jagt i Harreskoven

30/10-2010 Jagt i Harreskoven. Hekla, Hubertus og Gambrinus er med, Jessie er stadigvæk i løbetid. Hubertus og Hekla går langt ud og der er problemer med pejlet. Hubertus får vi dog kontakt med rimeligt hurtigt, han er ved en af de andre hundefolk. Hekla er i lang tid uden forbindelse til pejlet, men Ole fanger hende heldigvis alligevel.
På hjemvejen kører jeg omkring Jørgen og Susanne for at få trimmet Jasper færdig.

Hvalpeinstruktørkursus på Sjælland

24/10-2010 Majbritt er til hvalpeinstruktørkursus på Sjælland, da Jessie stadigvæk er i løbetid, bliver hun nødt til at komme med selv om det egentlig ikke er for hunde. Det bliver en lang men god dag.

Hundene hygger sig med vores gæster

21/10-2010 Hundene hygger sig med den ekstra opmærksomhed, de får fra vores feriegæster. Kipini bliver også vasket, så hun igen er fin og lækker. Der bliver gået mange ture med dem.

Hundene er med på stationen

20/10-2010 Vi får gæster fra København, Gambrinus, Jessie og Kipini er med på Skanderborg station for at hente Nikita og Moster, der skal være her i ugen, hundene glæder sig til at få besøg.

Udstilling i Faxe

17/10-2011 Vi er på DGK udstilling i Faxe. Jessie og jeg og Jasper og Jørgen Lauridsen. Det er nu ikke helt vores dag for Jessie får VG og Jasper får Good, men det er en hyggelig dag. Susanne og Caro kommer og hilser på, det er dejligt at få snakket med hende. Hubertus er med som tilskuer.

Sæsonens første jagt i Harreskoven

15/10-2010 Så er det tid for sæsonenes første jagt i Harreskoven. Det bliver som sædvanligt en dejlig dag, hvor hundene får lov til at komme ud og bruge sig. Vi har Hekla, Hubertus og Jessie med.

Alle hjemme igen

12/10-2010 Inger og Svend kommer med Felicia og Gambrinus, så er alle samlet igen.
Jessie er kommet i løbetid, så det var heldigt at hun ikke skulle blive længer hos Caro.

Vi kører hjem igen

11/10-2011 Vi vender igen næsen mod Jylland. Jeg henter Hekla og Jessie hos Susanne og Christian i Albertslund. Det har gået meget godt med dem. Caro er vist ved at glæde sig til at de rejser hjem.

Bryllup i København

9/10-2011 Jeg kører til København for at komme til bryllup hos Melanie og Sebastian. På vejen derover sætter jeg Jessie og Hekla af hos Susanne og Chairstian i Albertslund, det er pænt af dem at de gider hjælpe med at passe hundene.

Hundepasning igen

8/10-2010 Inger og Svend henter Felicia og Gambrinus, det er snart blevet deres 2. hjem. Dejligt at de ikke behøver at komme i pension.

Hjemme igen

5/10-2010 Vi vender snuden mod Jylland igen. På hjemvejen henter vi Hekla og Hubertus hos Lone og om aften kommre Inger og Svend med Felicia og Gambrinus, så er vi alle samlede igen.

Hundene er med på aflastning

2/10-2011 Kipini og Jessie er med ude at besøge mor og far, der er på aflastning efter mors knæoperation i Bystævne Parken. Hundene opfører sig rimeligt ordentligt. Vi går tur i den nærliggende park, det synes de er meget hyggeligt.

Hundene uddelegeres til pasning

1/10-2010 Hekla, Hubertus og Kipini er med på klinikken. Jeg afleverer Hekla og Hubertus hos Lone om eftermiddagen. Da jeg kommer hjem henter Inger og Svend Gambrinus og Felicia. Kipini, Jessie og jeg tager til København for at besøge familien.

Sporprøve i Marbæk

26/9-2010 Jessie og Josie er på sporprøve i Marbæk. Jeg går med Josie på 40 timers sporet, da Jørn ikke er kommet over sin skade endnu. Det øser ned med regn, vi starter med at rejse 3 stykker råvildt, derefter er det svært at fastholde interessen for sporarbejdet, vi arbejder os med mange svinkeærinder halvt hen ad sporet og må hjælpes og efter 3 gange er det stop.
Bag efter er det så Jessies tur på 20 timers sporet. Hun går med fuld firspring, men igennem de fleste knæk. hun synes at tænke, nå nu er blodet sluppet op så kan man da kigge lidt på resten af skoven, den store sporhund bliver hun nok aldrig.

Rally med Jessie og Kipini

23/9-2010 Jessie og Kipini er med til rally. Gambrinus er med til et enkelt gennemløb, men skal jo ikke overanstrenges.

Gambrinus bliver opereret

22/9-2010 Gambrinus er med på klinikken, han får fjernet to lipomer på brystkassen. Ikke noget farligt, men placeringen er dum, så det er mere for at de ikke skal komme til at genere ham. ALt går godt.

Sportræning med Jessie

21/9-2010 Sportræning med Jessie. Det går ikke ret godt.

DKK-udstilling i Ballerup

19/9-2010 Susie og jeg kører på udstilling i Ballerup. Jeg har Jasper og Jessie med. Jasper får excellent 2 og Jessie excellent 3.

En hundedag

16/9-2010 Starter dagen med at trimme lidt på Hekla og Jessie. Gå skovtur med alle hundene. Sportræning med Jessie. Det går ikke særligt godt. Hjemme igen får jeg apporteret lidt med Kipini, er ret stolt over at jeg kan holde hende fra 3 stk råvildt, der rejses nede på marken.
Om aftenen er jeg til rally med Gambrinus.

Felicia og Gambrinus kommer hjem

13/9-2011 Inger og Sven kommer med Felicia og Gambrinus. Det er fornemt at få dem hentet passet og bragt hjem igen.
Om aftenen er der hvalpemotivation i Hårup, bagefter er Jessie med til ringtræning.

Hjemme igen

12/9-2010 Sidst på eftermiddagen kører vi hjem igen. Hekla og Hubertus hentes hos Lone. Det ser rigtig ud som om de har hygget sig.

75 års fødselsdag i København

11/9-2010 Kipini og Jessie er med til mors 75 års fødselsdag i Utterslevgård i København. Det går fint. der falder vist nok lidt rester af ind imellem.

Jessie og Kipini hygger med Nikita

Jessie og Kipini hygger med Nikita

Aflevering af hundene

10/9-2010 Hekla og Hubertus er med på arbejde og bliver afleveret hos Lone, når hun kommer hjem. Inger og Svend er søde at komme og hente Felicia og Gambrinus. Jessie og Kipini kommer med mig til København, hvor vi først ankommer kl. 23.15. Det er lidt hårdt efter en dag på arbejde, men dejligt at være der næste morgen...

Rally m. Gambrinus

9/9-2010 Gambrinus er med til Rally. Det går rigtig godt i dag, vi har pølser med, det forbedrer altid motivationen.

Hvalpemotivation og ringtræning

6/9-2010 Hvalpemotivationen i Hårup fortsætter. Desuden er der ringtræning, hvor Jessie er med. Jeg har arbejdet i dag, så derfor bliver Susie og Kaj nødt til at tage Jessie med, for at vi kan når det hele. Det er pænt af dem.

DKK-s basiskursus

5/9-2010 Susie og jeg er til DKK´s basiskursus i Horsens. Det er første trin på vejen til den nye uddannelse som hvalpeinstruktør DGK sætter i gang her i efteråret.

1. pr. på 1000m/40 timer spor m. Josie

4/9-2010 Jørn er stadigvæk let skadet, så jeg kommer til at gå spor til sporprøven i Østjylland m. Josie. Det bliver til en 1. pr. m. 62 points på 1000m/40 timers spor. Det er rigtig flot og vi er meget stolte. Det var ellers et svært spor i kuperet terræn, den unge dame har et stort overskud til at kigge efter mange andre ting end sporet på vejen.
På hjemvejen kører jeg ind om den nye hundeskov ved Hjøllund og får luftet hanhundene, de har nemlig været med.
Hjemme igen går jeg spor med Jessie og dernæst går turen til Thy for at se hvalpene i kennel Thy efter Frejakalgens Scary og Hubertus, de er bare søde og fine.

Hvalpene efter Frejakalgens Scary og Gl. Landevej´s Hubertus

Hvalpene efter Frejakalgens Scary og Gl. Landevej´s Hubertus

Træning i Hårup

30/8-2010 Træningsdag i Hårup. Først er der hvalpetræning, dernæst ringtræning og gravoplæring. Hubertus og Jessie er med til ringtræning, selv om det ikke bliver til så meget med to hunde. Gambrinus når lige at komme ned og snuse til ræven. Det er altid nogle hyggelige aftener.

Elite 1 spor m. Josie og sommerfest på klinikken

28/8-2010 Jørn Nørregård er kommet tilskade for et par dage siden og er ikke i stand til at gå elitesporet med Josie. Jeg tilbyder at holde i den anden ende af snoren og drager derfor afsted til Feldborg. Vi starter som hund nr. 2 og har Rikke Rasmussen som dommer. Det går faktisk momentvis meget godt, bortset fra et sted hvor vi er en del på afveje på frisk fært. Det ender med en 2. pr. på 1000m/40 timer. Det er vi meget godt tilfredse med eftersom vi ikke har prøvet at træne sammen tidligere.
Jeg må haste hjem og lufte hunde for om eftermiddagen har vi sommerfest med klinikken. Jeg tager Jessie og Kipini med for udflugten starter med at vi skal de 12 km rundt om Bølling sø. Det bliver en dejlig tur, hvor vi får forsyninger rundt på turen. Hanne er så sød at holde i Pindens snor, så jeg kan nøjes med at gå med Jessie. Det bliver en lang men dejlig dag.

Rally med Gambrinus

26/8-2010 Rally lydighed med Gambrinus, det er bare sjovt. Kipini og Jessie er også med og får lov til at gå banen en enkelt gang.
Om eftermiddagen har jeg gået spor med Jessie og skovtur med gravhundene.

Hvalpemotivationskursus i Hårup

23/8-2010 Hvalpemotivations kursus i Hårup. Kipini og Jessie er med idet hvalpene har godt af at se nogle fremmede hunde.

Sporprøve i Hårup

21/8-2010 Endelig er dagen kommet for sporprøven i Hårup. Hubertus starter 1000 m /40 timer. Han kommer aldrig rigtig i gang, muligvis fordi føreren synes at hun ser sweiss et andet sted end sporet går, men også fordi der er forstyrrende fært.
Jessie starter 1000 m/20 timer. Det går meget godt i starten, men det går alt for hurtigt og der er meget forstyrrende vildtfært. Hun går af og må hjælpes to gange og så er det jo som bekendt slut. Hun er vældig svær at læse, når hun går af. Det lykkedes mig at få hende til at komme i gang igen efter en tur med fuld hals på noget krydsende vildtfært. 
I øvrigt var der ikke ret mange præmieringer på dagen. 

Stadigvæk intensiv sportræning

20/8-2010 Jessie får stadigvæk kun sit foder hvis hun finder det efter et spor. Det er lidt anstrengende eftersom det regner hele tiden.

Vi starter på Rally fortsætter

19/8-2010 Intensiv sportræning for Jessie, der kun får mad, når hun finder det selv. Det går det meget godt med.
Endelig starter Rally fortsætter for Gambrinus. Det er virkeligt sjovt at begynde igen. Han har ikke glemt det og han kan lide det. Kipini er med til træning, så hun kan få lov til at lege med de andre hunde efter træning.

Hvalpemotivation i Hårup

16/8-2010 Jessie går et lille spor.
Om aftenen er der start på hvalpemotivationskurset i Hårup, som jeg har lovet at være instruktør for. Jessie, Gambrinus og Kipini er med derude. Der er sportræning for Jessie og let gravoplæring for Gambrinus.

DKK-udstilling i Vejen

15/8-2010 Jessie er med på DKK udstilling i Vejen, hun får VG. Det er en underlig udstilling jeg har aldrig før prøvet at skulle gå om at få exellent, det er vist ikke helt efter hensigten med de nye udstillingsregler.
Der er sporprøve i Rold. Killa og Alice er med og får 3. pr. i åbenklasse. Josie og Jørn er med og får 3. pr. i elite 1 klassen. Det var flot for begge hunde, det var en meget varm dag.
Jessie er kommet i hård træning for sporprøven og får nu kun foder, når hun selv finder det efter et sweiss spor.

Generalprøve på sporprøven

13/8-2010 Der mangler hunde på sporprøven i Hårup. Jeg har trænet Jessie hårdt på 20 timers spor hele sommeren, så nu skal hun stå sin forprøve. Det er meget længe siden Hubertus har været ude at gå spor, nu skal vi se om han kan huske det. Dan har lovet at lægge et 20 timers spor til Jessie og et 40 timers spor til Hubertus. Det går faktisk meget godt med Hubertus, der efter små svinkeærinder finder vildt delen. Jessie har som sædvanligt rigtig travlt med mange ting, men også hun når til målet. Det er rigtig pænt af Dan at han gider lægge spor til os. Vi er ret sent hjemme. 

Trimmeaften i Hammel

12/8-2010 Kalle kommer til vaccination.
Om aftenen henter Helle os. Vi kører sammen til trimmeaften i Hammel. Ella Helles hvalp er også med. Det er dejligt af få trimmet Kipini og få lidt hjælp af Finn. En god aften.

Ringtræning hos Bente

10/8-2010 Vi er til ringtræning hos Bente. Jessie og Kipini er med. Bagefter er der leg og hygge.

Hente hunde i Hostebro

9/8-2010 Jeg henter Gambrinus og Felicia hos Inger og Svend i Hostebro. Vi drikker formiddagskaffe og hygger os. Det er dejligt at have så gode venner, der altid gider at passe hunde.
Hjemme igen om eftermiddagen kommer Erna og Peter, de har besøg af Benedicte. Det er rigtig hyggeligt og dejligt at se Benedicte igen. Hvilket hundene også syntes.

Gambrinus, Hekla og Jessie byder Benedicte velkommen

Gambrinus, Hekla og Jessie byder Benedicte velkommen

Nordisk Dachundvinnerutsilling

8/8-2010 I dag er det Nordisk Dachhndvinnerutstilling, der står på programmet. I dag får både Jessie og Hubertus 1. pr. Susie er så tæt på at få certifikat med Gandi, desværre bliver det til pladsen lige efter. Til min store overraskelse og glæde får Hubertus ærespræmie for pæneste ruhårede gravhund med 1. pr. på drevprøve. Præmien er skænket af Bjørn og Aslaug fra Kennel Daksgården, vores meget gode venner, så det er dejligt. En meget smuk vase. Det er desværre allerede tid at vende næsen hjem. Det har  været nogle dejlige dage og et godt arrangement. På hjemvejen henter jeg jo hundene hos Kaj, de har vist opført sig rimeligt. Dejligt at han gad have dem også selv om der var nok at se til med deres egne hunde og hvalpe nu, hvor Susie havde været med mig til Norge.

Hubertus med Kennel Daksgårdens ærespræmie.

Hubertus med Kennel Daksgårdens ærespræmie.

NDF Jubilæumsudstilling i Hove

7/8-2010 Vi kører til Hove til Norske Dachshundklubbers Forbunds Jubilæumsudstilling. Hubertus får 1. pr. i championklassen og Jessie får 1. pr. m. ck 4. vinder i jaktklassen. Det er rigtig svært at få de norske storcerter. Om aftenen er der jubilæumsfest på Arendal. Det er en rigtig hyggelig og festlig aften.

Stemningsbillede fra udstililngen i Hove.

Stemningsbillede fra udstililngen i Hove.

Nordisk møde i Hove

6/8-2010 Vi skal til nordisk møde på Arendal Herregård. Om formiddagen går vi en tur med hundene. Det bliver et godt og positivt møde. Det er altid godt med nye indput fra de andre nordiske lande og også dejligt at møde gode bekendte igen.

Afsted til Norge

5/8-2010 Jeg kører op til Susie og Kaj i Kennel Thy. Kaj skal passe Hekla og Kipini mens Susie og jeg kører til Nordisk gravhundeweekend i Norge. Jeg har Jessie og Hubertus med, Susie har Jasper og Gandhi med. Vi skal bo hos Bjørn og Aslaug i Grimstad. Det bliver dejligt at se dem igen.

Forberedelse til Norgesturen

4/8-2010 Jeg begynder så småt at pakke til Norgesturen. Inger og Svend er så søde at komme og hente Gambrinus og Felicia, som de skal passe mens vi er i Norge.

Sportræning hos Dan

3/8-2010 Jeg skyndte mig hjem fra arbejde fik luftet hunde inden Alice og Killa kom. Dan Vestergård havde nemlig lovet at lægge et træningsspor til hver af os, så vi kunne finde ud af om det var umagen værd at melde på nogen af efterårets sporprøve. Vi har begge trænet intensivt i lang tid. Det gik faktisk helt godt med begge hunde, så vi prøver at melde til Killa i Rold og Jessie i Midtjylland.

Besøg af Helle og Bobby

1/8-2010 Hundene har været en del alene i dag. Jeg har været til følskue med Kurts ene føl Le Marron, det går godt da hun bliver udtaget til ærespræmieringen. Sidst på efter middagen kommer Helle og Bobby på besøg. Mens de kommer ind lykkes det Jessie at smutte ud uden vi opdager det. Heldigvis besøger hun Jørn, vores gode nabo, der ringer og fortæller at han har indfanget hende, jeg er fuld af mistro, da jeg ikke har opdaget at  hun er smuttet ud. Puha, det kunne have gået grueligt galt.

Ringtræning hos Bente

29/7-2010 Jessie, Hubertus og Kipini er med til ringtræning hos Bente i Havredal. Bagefter er der legetid, vi hygger os alle.

DGK udstilling i Frederikshavn

25/7-2010 DGK udstilling i Frederikshavn. Vi har en fantastisk god dag. Kalle får ex 1 i unghundeklassen, Jasper får ex 2 i brugsklassen, Killa får ex 4 i unghundeklassen, Jessie får ex i brugsklassen og Josie får good i brugsklassen. Vi stiller en opdrætsklasse og en avlsklasse efter Hekla bestående af Jessie, Josie og Jasper. Opdrætsklassen bliver bedste ruhårede standard opdrætsklasse og udstillingens 3 bedste opdrætsklasse, avlsklassen bliver udstillingens bedste. En stor tak skal lyde til alle der har hjulpet på dagen.
Hjemme igen går jeg træningsspor med Jessie.

Avlsklasse efter Gl. Landevej´s Hekla

Avlsklasse efter Gl. Landevej´s Hekla

Hubertus hvalpe hos kennel Thy

22/7-2010 I nat er der kommet hvalpe hos kennel Thy efter Frejakalgens Scary i daglig tale Mayo og vores Gl. Landevej´s Hubertus. Der kom to tæver i nat, desværre var der en hvalp mere, der ikke selv kunne komme ud, så det blev til kejsersnit og den sidste hvalp også en tæve døde. Mayo har det godt, men er selvfølgelig træt efter fødslen.

Hubertus og Mayos hvalpe

Hubertus og Mayos hvalpe

Farvel til vores Københavnergæster

21/7-2010 Nu er det tid til at sige farvel til vores Københavnergæster. Det er vemodigt men sådan skal det jo være. Vi håber de vil komme igen en anden gang.
Vi kommer alle til at savne dem.

Nikita og Kipini

Nikita og Kipini

Hundene kan få Nikita og Simon ud af fjerene

20/7-2010 Hundene formår virkelig at få Simon og Nikita op fra morgenen. De skal være med til at fodre og gå morgentur, ret imponerende at de gider det i deres ferie. Hundene de hygger sig.

Nikita og Gambrinus

Nikita og Gambrinus

Dejligt med sommerferiegæster

19/7-2010 Vi har stadigvæk sommerferiegæster. Ungerne og hundene hygger sig rigtigt.

Simon og Jessie

Simon og Jessie

Besøg fra København

18/7-2010 Jessie er ude at gå 20 timers træningsspor.
Bente, Laila, Dennis, Nikita og Simon fra København. Det er en stor fornøjelse at  se Simon og Nikita med hundene. De forelsker sig i to hver og de skal sandelig også sove hos dem.

Nikita og Felicia

Nikita og Felicia

Killa til trimning

16/7-2010 Killa kommer til trimning. Hun er blevet en vældig fin hund og minder meget om sin bror Kalle.

Killa ønsker sig at vi snart er færdige, så hun kan komme ned at lege.

Killa ønsker sig at vi snart er færdige, så hun kan komme ned at lege.

Josie kommer til den sidste finpudsning inden udstillingen i Frederikshavn

12/7-2010 Josie kommer til finpudsning af pelsen inden udstillingen i Frederikshavn.

Sportræning med Jessie

8/7-2010 Sportræning med Jessie. Det går meget godt.

Kamille kommer til trim

6/7-2010 Else og Carsten kommer med Kamille til trim. Hun bliver rigtig fin og hundene leger bagefter. Vi har en hyggelig aften.

Som altid er det svært at få et godt billede.

Som altid er det svært at få et godt billede.

Besøg hos Iris/Erna i Silkeborg

1/7-2010 Jeg er på besøg hos Gl. Landevej´s Iris/Erna, Benny og Annette i Silkeborg. Det er meget længe siden hun er blevet trimmet. Det er nu rimeligt hurtigt gjort. Hun er en rigtig glad og frisk hund, så frisk at det næsten var umuligt at få et billede af hende. Bagefter hygger vi med grillmad.

Gl. Landevej´s Iris/Erna, det var svært at få et stille billede.

Gl. Landevej´s Iris/Erna, det var svært at få et stille billede.

World Dog Show

27/6-2010 Tiden er kommet for årets største hundebeginvhed i Danmark nemlig World Dog Show i Herning. En kæmpe udstilling med næsten 20.000 hunde fordelt over 4 dage. Allerede torsdag og fredag var der Gl. Landevej´s hund på udstillingen idet Gl. Landevej´s Jasper deltog i raceparade og parade over de mest populære hunderacer. Det synes vi var rigtig sjovt.
Søndag var det så gravhundenes tur til at blive udstillet. Kalle stillede i juniorklassen hvor han fik good og Hubertus stillede i veteranklassen hvor han fik very good. Dommeren ville ikke give ham mere fordi han synes at han ikke var rengående, sådan har han det jo indimellem efter sin skade ved påkørsel for 4 år siden. Dommeren sagde at jeg selv kunne vælge mellem KIP eller very good, så jeg valgte den røde sløjfe.
Også i dag var det hyggeligt at vennerne kom og snakkede Nina Helander og Kirsten Henriksen kom forbi og det var rigtig hyggeligt.

Hubertus under bedømmelse i veteranklassen ved world dog show

Hubertus under bedømmelse i veteranklassen ved world dog show

WUT-verdenvinder udstillingen

26/6-2010 I dag er vi til WUT-verdensvinder udstilling i Silkeborg. Jeg har Jessie og Kalle med. Kalle lægger ud med at få et very good, hvilket vi bestemt var tilfredse med han stillede i juniorklassen. Jessie stillede i brugsklassen og fik good. Det var noget mindere end vi havde forventet idet denne dommer havde givet hende certifikat og sat hende som 2. bedste tæve i Norge for 1½ år siden, men sådan er udstillingerne jo ofte. Det var ellers en rigtig god dag og vi syntes det var sjovt at Lone, Dorte og Jens kom forbi.

Forrest Jessie

Forrest Jessie

Klargøring til udstilling

25/6-2010 Jeg er kørt ind til Silkeborg for at hjælpe gravhundeklubbens Midtjyllandsudvalg med at gøre udstillings området klar til WUT verdensvinder udstillingen i morgen. Der skal sættes telte, flagtsænger op og laves ringe. Det er en meget hyggelig dag, men vi er godt trætte da vi når til aften. Hjemme igen er der et par hunde, der skal gøres klar til weekendens udstillinger.

Besøg på Kongsø

23/6-2010 Kipini og jeg er på besøg på Kongsø/Hansborg. Rasmus (Ivan B.) trænger til at blive trimmet og det er meget længe siden jeg har lovet at gøre det. Kipini leger godt med Rasmus og Dali i haven. Det tager ikke lang tid at trimme Rasmus, der har en god pels. Efter trimningen viser det sig dog at bredden på hunden ikke kun skyldes pelsen.
Om eftermiddagen går jeg spor med Jessie, det går rimeligt.

Ringtræning i Havredal

22/6-2010 Vi er til ringtræning i Havredal hos Bente. Jessie og Hubertus er med. Killa og Kalle er der også. Det var så sidste gang inden verdensudstillingen, så det bliver simpelthen ikke bedre nu. Det var sjovt at se Killa og Kalle lege sammen, det så næsten ud som om de godt kunne kende hinanden.

Ringtræning

21/6-2010 Hubertus og Jessie er med til ringtræning i Viborg. Der er rigtig mange hunde, men nu er det også næsten sidste udkald inden verdens udstillingen.

Josie 1. pr 20 timers spor og besøg af Helle og Ella

19/6-2010 Josie har været på 20 timers sporprøve i Rold skov, hun får 1. pr. og bliver prøvens bedste på 20 timers spor. Hun vinder den gamle finde pokal, som Hubertus også har haft.
Vi har besøg af Helle og welshhvalpen Ella, der skal prøve at møde en gravhund. Det går vældig fint for hende med at lege med Jessie, hun møder også de andre hunde.
Kipini har rullet sig i et eller andet ildelugtende og må i bad, nej hvor hun dog stank.

Josie og Jørn med pokalen for bedste Elite 2 hund.

Josie og Jørn med pokalen for bedste Elite 2 hund.

Jens, Dorte og Humle på besøg

17/6-2010 Vi har besøg af Dorte, Jens og den ruhårede gravhund Humle. Humle er med for at blive kigget på fordi han har ondt. Vi risikerer ikke at lukke ham sammen med Hubertus og Gambrinus på hjemmebane.

Ringtræning i Havredal

15/6-2010 Nu nærmer wut-verdensudstillingen og verdensudstillingen sig, så det er tid til at holde hundene helt i gear. Vi ringtræner hos Bente i Havredal med Jessie og Hubertus.

Sportræning med Jessie

14/6-2010 Sportræning med Jessie. Det går momentvis rigtig godt, men til andre tider kniber det med koncentrationen.
Om aftenen er vi til ringtræning i  Hårup. Jessie og Hubertus er med. Jeg træner lidt med Kalle også. Kalle når også lige at blive trimmet lidt. Han er bare sådan en nem hund.

Josie på besøg til trim

13/6-2010 Josie er på besøg med Kirsten og Jørn til trimning. Hun skal være klar til udstillingen i Frederikshavn. Hun bliver rigtig fin. Der er kommet resultat på hendes rygfotografering det blev til K5.

Hubertus er med på besøg hos Pascha og Lotus

12/6-2010 Hubertus er med på besøg hos Pascha og Lotus i Skanderborg. Han leger vældigt godt med Pascha, der får vist ham hele haven da de endelig bliver trætte indtager han hundekurven.

Kipini og Jessie er med retur til København

10/6-2010 Kipini og Jessie er med til København for at aflevere mor og far. Vi går en tur i byen inden vi vender næsen hjem igen.

Kipini og Jessie med på tur

6/6-2010 Kipini og Jessie er med til Sjælland for at hente mor og far. Det bliver en lang tur i varmen, men hundene hygger sig meget godt. De er ude at gå tur flere gange både i København og på turen.

Afslutning og prøve til rallylydighed

3/6-2010 I dag er der afslutning på rally lydighed. Vi afslutter med en prøve og en rigtig lang bane. GAmbrinus bliver nr. 7 ud af 7. Han får dog en bestået prøve. Det er tempoet det kniber lidt med ind imellem gider han ikke følge med men synes det er meget sjovere at snuse. Der er sådan vi også kender  ham her hjemme.
Vi har en super hyggelig aften tak til Bente for et dejligt kursus.

Sportræning og ringtræning

31/5-2010 Jessie og jeg er til sportræning i Hårup. Svend har været så sød at lægge et tyve timers spor til os. Det går meget godt, hun får hjælp en gang, men vi må nok hellere træne lidt mere inden vi melder til prøve. Bagefter er der ringtræning i Hårup.

Rally lydighed

27/5-2010 Gambrinus og Jessie er til rally lydighed. Gambrinus gider ikke rigtig at forsætte hele aftenen og så er det fint at Jessie også kan have et par gennemløb. Hun bliver i hvert fald ikke træt så hurtigt.

Kamille bliver steriliseret, Jasper bliver trimmet.

25/5-2010 Kamille møder på klinikken til sterilisation. Hun skal være jagt og familiehund og hvalpe planlægges ikke. I forhold til at hun døjer med falsk drægtighed og at der iøvrigt er mange fordele ved sterilisationen, var det en god ide. Operationen forløb som den skulle.
Om aftene kommer Jasper til trimning. Han skal deltage i raceparaden til verdensudstilligen, så han skal naturligvis se pæn ud. Susanne har nu selv trimmet det meste, så det er kun ben og hoved, der trænger til en finpudsning. Vi har en hyggelig aften.

Sportræning med Jessie

24/5-2010 Jessie er ude at træne 20-timers spor. Det går ikke særligt godt, men vi når dog til målet.

Allersidste besøg af Mayo

22/5-2010 Vi troede egentlig at det var ovre med at Mayo var højløbsk, men hjemme ser hun meget løbsk ud, så vi tør ikke andet end at prøve en sidste gang.

Endnu en gang besøg fra Thy

20/5-2010 Igen i dag har vi besøg af Mayo og Susie fra kennel Thy. Vi tror bestemt det er det rigtig tidspunkt og håber at der kommer hvalpe ud af det. i dagens anledning må vi skulke fra rally lydighed, men det gå jo nok endda.

Igen besøg af Mayo

19/5-2010 Igen har Hubertus besøg af Mayo. I dag ser det ud til at det er det rette tidspunkt for parring.

Besøg af Mayo

18/5-2010 Susie og Mayo kommer igen på besøg, nu nærmer det rette tidspunkt sig for parring.

Besøg af Susie og Mayo

17/5-2010 Susie er på besøg med Mayo. Vi tager blodprøve for at fastsætte parringstidspunkt, det er stadigvæk for tidligt, så der er ingen grund til bekymring.
Bagefter tager vi til ringtræning i Hårup. Jessie er med. Kalle fra K-kuldet er der også ham træner jeg lidt med, da jeg skal gå med ham til wut-verdensudstillingen og til werdensudstillingen. Han er en sød og nem hund.

Hubertus har besøg af Mayo

16/5-2010 Hubertus har besøg af Mayo alias Frejakalgens Scary, der bor i Kennel Thy. Det er dog alt for tidligt for parring så vi nøjes med at hygge og snakke og hundene vænner sig til hinanden.
Jessie er ude at gå 20 timers spor. Det går faktisk meget godt, men der er stadigvæk noget at lære.

Alle hjemme igen

13/5-2010 Efter en dejlig dag til Rasmus konfirmation er det tid at få samling på tropperne. Inger og Svend kommer og afleverer Gambrinus og Felicia, jeg henter Hekla og Hubertus hos Lone. Jens har været så sød at lufte Kipini og Jessie. Nu er vi alle godt trætte.

Vi vender næsen hjem

12/5-2010 Efter endt kursus vender vi næsen vest på igen. Det er gået rigtig godt hos Christian og Susanne med Icaros og Jessie. Jessie har været med på udflugt til Amalienborg. Det er dejligt at høre at hun har opført sig ordentligt og ikke drevet dem helt til vanvid.

Jessie på Amalienborg

Jessie på Amalienborg

Generalforsamling i DGK

9/5-2010 Den årlige generalforsamling i Dansk Gravhundeklub. Når man er så engageret i DGK, som jeg føler at jeg er, bliver man nødt til at deltage i klubbens generalforsamling. Det er dog hvert år med et lille stik i hjertet. Jeg synes meget af tiden går med ævl og kævl. I stedet for at beskæftige sig om vores hunde er det mange gange person spørgsmål og kiv tiden bliver brugt på. I år blev det en meget lang dag og jeg ved ikke rigtig om vi nåede ret meget længere da dagen var endt.
Jeg håber den nye bestyrelse vil komme i arbejdstøjet og få løst mange af de problemer, der stadigvæk er.
På positivlisten var dog at jeg skulle hente Gambrinus´s jagtchampionats diplom. Det er altid en ære at komme til.

Jessie og Kipini med til Sjælland

8/5-2010 Jessie og Kipini kommer med til Sjælland. Jessie bliver aflevert hos Christian, Susanne og Icaros i Albertslund. Det er lidt spændende hvordan det vil spænde af, hun kan jo være en lille skrubbe en gang imellem. De enes heldigvis fint og hygger sig sammen. Allerede inden jeg er kørt er det lykkedes hende at pille lukketøjet af foderposerne, der ellers plejer at kunne være i fred på gulvet, men ikke med Jessie i farvandet. Kipini kommer med ind til København på familebesøg.

Hundene på ferie

7/5-2010 Inger og Svend kommer og henter Gambrinus og Felicia og Hekla og Hubertus kommer i pleje hos Lone. Det er dejligt at have gode venner man kan trække på, når man skal på kursus og familiebesøg på Sjælland.

Rally lydighed

6/5-2010 Gambrinus er med til rally, da han bliver træt over tager Jessie, så hun når at få et par enkelte gennemløb.

Ringtræning i Hårup

3/5-2010 Jessie er om formiddagen ude at gå et lille 20 timers spor, det går meget godt.
Ringtræning i Hårup. Jessie er med det bliver nu ikke til så meget træning med hende, for jeg har lovet at træne lidt med Jasper. Han er vældig dygtig til at gå, men det kniber gevaldigt med at stå, da vil han helst sidde eller ligge.

Hubertus har igen besøg af Elfie

1/5-2010 Hubertus har igen haft besøg af Elfie, jeg glemte vist at skrive at Elfie natturligvis er rygfotograferet med et godt resultat og et  højt index, desuden er hun øjenlyst uden anmærkning om arvelige øjensygdomme.
I aften har vi været på besøg hos Dorte og Jens i Skovby. Jessie var specielt inviteret. Det fortrød vi nu mange gange, idet Humle, der er en ung ruhåret gravhundehan, blev meget oppe på mærkerne for at komme til Jessie. Imidlertid kan hun være noget af en skrubbe, så det meste af aftenen gik med at hun knurrede for at holde ham væk og han til gengæld peb for at komme i nærheden af hende. Det var en smule anstrengende specielt fordi hun ikke var i noget, der lignede løbetid.
I nat kom der føl hos Kurt Larsen hvor jeg rider se mere på hans hjemmeside: www.oerevadbroheste.dk

Hubertus har damebesøg

29/4-2010 Till aften kommer Jørgen Harrild Jensen Kennel Kokborg og Kokborgs Elfie på besøg til parring. Det bliver spændende om der kommer noget ud af det. Elfie er dansk jagtchampion, så vi er ret stolte af at hun har lyst til at besøge Hubertus.

Sportræning med Jessie

26/4-2010 Jeg har lagt et lille spor til Jessie. Det går meget godt, så nu må vi se om det kan lykkes at blive klar til elite 2.
Hubertus og Jessie er med til træning i Hårup. Det er som sædvanligt meget hyggeligt.

Josie har mavepine

25/4-2010 Vi har besøg af Kirsten, Jørn og Josie. Josie har ondt i maven, så det bliver jeg jo nødt til at gøre noget ved.

Kalle til trim

19/4-2010 I dag har vi besøg af Kalle til trimning. Han er simpelthen noget af det nemmest man kan tænke sig, vi hygger. Han kommer også meget godt ud af det med Jessie, der snart er færdig med sin løbetid.
Kipini er med til fortsætter lydighed. Det går meget godt indtil hun opdager Bentes kanin, der heldigvis er buret forsvarligt inde.

Kalle og Jessie på trimmebordet

Kalle og Jessie på trimmebordet

Rally med Gambrinus

15/4-2010 Gambrinus er med til rally

Welsh springer hvalpe i Badgers drift

12/4-2010 I aften fik Hunting red Meghan sine hvalpe hos Helle og Jens i kennel Badgers drift. Det gik lige efter bogen der blev 6 hanner og 1 tæve. Nogle rigtig fine og lækre hvalpe. Jeg fik lov til at være med til fødslen og det er jo altid spændende og en dejlig oplevelse når det går så godt.

Meghan og hvalpe en dag gamle

Meghan og hvalpe en dag gamle

Josie på besøg

11/4-2010 Josie er på besøg med Jørn og Kirsten. Hun bliver trimmet lidt på benene. Hun er godt i gang med træningen på ellite 2 spor og  håber at kunne komme på prøve her i foråret, det bliver spændende.

Josie efter lidt trimning

Josie efter lidt trimning

Udstilling m. Jessie

10/4-2010 Jessie er med på DGK udstilling, hun får Good og dermed sin første mørkeblå sløjfe. Det er en dag hvor der er meget langt imellem de høje præmieringer. Vi følges med Susie fra kennel Thy hendes Gandhity får det eneste excellent, der gives til ruhårstæverne og hends dværg juniortæve får også exellent. Vi hygger os vældigt med de andre gravhunde venner, det er altid hyggeligt at mødes og høre nyt og se nye hunde.

Rally med Gambrinus

8/4-2010 Gambrinus er med til rally lydighed. Hbertus er også med derhenne mest for at han ikke skal være sammen med Jessie, der jo er løbsk, han får lov til at lege med nogle af de andre hunde bagefter.

Jessie i løbetid

3/4-2010 Vi har besøg af Erna og Peter, det er rigtigt hyggeligt. Jessie er kommet i løbetid i dag. Det passer med at Kipini er ved at være på slutningen af sin løbetid. Hanhundene er noget oppe i det røde felt.

Påskehygge hos Helle og Jens

1/4-2010 Jessie er med hos Helle og Jens til påskehygge. Meghan begynder at blive bred, nu er der kun 14 dag til hun skal have hvalpe.

Gravhundetræning i Hårup

28/3-2010 Jessie er med til gravhundetræning i Hårup, vi prøver at ringtræne, hun er ikke så god til det, som den gang hun var yngre. Hun har fået så mange ting i hovedet nu.

Hekla er blevet steriliseret

26/3-2010 Hekla er blevet steriliseret i dag. Hun er blevet 8 år og skal derfor ikke have flere hvalpe. Vi har haft rigtig gode erfaringer med at få Felicia steriliseret idet hun blev meget mere ligevægtig og glad efter sin operation. Hekla plejer også at døje med falsk drægtighed mælkeproduktion mv. det slipper hun for, desuden mindskes risikon for kræft i mælkekirtlerne og hun vil i sagens natur ikke kunne få livmoderbetændelse, hvilket rigtig mange tæver jo døjer med, når de kommer lidt op i alderen. Desudne er der jo de åbentlyse klare fordele ved at undgå en løbetid, idet hannerne ikke behøver at blive lukket fra når hun er i løbetid og hun vil også kunne bruges på jagt i hele sæsonen.
Selve oprationen forløb problemfrit.

Hekla, der surmuler lidt fordi hun ikke måtte få morgenmad inden oprationen

Hekla, der surmuler lidt fordi hun ikke måtte få morgenmad inden oprationen

Jessies rygresultat

24/3-2010 Nu er Jessies rygresultat kommet, det blev til K1 lige nu giver det et index på 114. Det kan vi kun være godt tilfredse med.

Gravhundetræning i Hårup

21/3-2010 Juhu nu er årets gravhundetræning i Hårup begyndt, der var mange mennesker. Jessie var med til ringtræning. Kalle fra K-kuldet var i babygraven og han var bestemt ikke uinteressert. Han var desuden med til ringtræning. Killa var til sportræning. Det var dejligt at komme i gang igen.

Stemningsbillede fra ringtræningen.

Stemningsbillede fra ringtræningen.

Årets eneste forårsdrevprøve?

20/3-2010 Vi var heldige at komme med på forårets eneste gennemførte drevprøve. Jessie trak start nr. 1. det var overskyet og småregnede. Hun startede med noget meget løs hals på to styker råvildt, som hun af en eller anden grund ikke kunne holde fast i. Dernæst fandt hun en stor rå lige oveni et stort grævlingekompleks, som hun helidigvis ikke var så interessert i. Den store rå holdt pause lige bag ved os. Det lykkedes hende ikke at rede dens retning ud selv om hun kæmpede hårdt for at løse opgaven. Hun forsatte med at søge og der gik ikke lang tid, før der var drev med et eller andet, som vi aldrig rigtig nåede at se. Det gik rigitg godt indtil hun nåede ned til et sanatorie og en vej med en del trafik og mennesker. Her slap hun desværre efter en drevtid på 15 minutter med vildt som vi aldrig så. Desværre blev det derfor til et 0.
Brormand Jasper var også med på drevprøven, han fik en fin 2. pr. så det var vi glade for.

Gambrinus til rally lydighed

18/3-2010 Gambrinus har været så letsindige at melde og til rally lydighed for begyndere. Det starter i dag. Vi har aldrig prøvet det før, men har dog tidligere været til andre former for lydighed. Det er vældig sjovt, det synes Gambrinus også og han er da ikke den dårligste på holdet

Gambrinus hviler ud efter lydighedstræning

Gambrinus hviler ud efter lydighedstræning

Kipini er blevet løbsk

16/3-2010 Kipini er blevet løbsk, det er godt nok senere end jeg havde regnet med, så varer det sikkeret heller ikke så længe inden Jessie kommer i løbetid, de plejer at følges ad.

Forår på vej?

15/3-2010 Susie har fået lokket os med på hundeudstilling om ikke så længe, tiden er knap så nu håber vi at kulden bliver væk, for det er bydende nødvendigt at få trimmet Jessie, hvis hun skal være pæn til udstilling om en måned.

Alle hjemme igen

14/3-2010 Efter ferieophold hos henholdsvis Inger og Svend og Helle og Jens er alle hunde nu hjemme igen. Det er dejligt at have så gode venner at kunne trække på, når det kniber med tiden.

Hunde på weekend

12/3-2010 Inger og Svend henter Felicia og Hubertus, som de skal passe i weekenden. Det er noget service ikke blot at få passet hundene, men også at få dem afhentet.
Helle og Jens skal passe Kipini fra lørdag.

Hubertus halter

3/3-2010 Hubertus og Jessie var oppe at slås om et tyggeben i lørdags. Hubertus har haltet siden. Antibiotika og smertestillende har ikke hjulpet spor, så nu prøver vi at tage et røntgen billede af ham. Han har tydeligt ondt omkring højre skulderled, men der er ikke noget at se på røntgenbillederne. Det er nok noget, der skal gå over med tiden.

Hubertus og Jessie tygger ben på puden mens alt er fryd og gammen.

Hubertus og Jessie tygger ben på puden mens alt er fryd og gammen.

Iris/Erna og Benny på besøg

1/3-2010 Vi har besøg af Iris/Erna fra I-kuldet og Benny. Vi nøjes med at klippe negle og trimme lidt på benene. Det er simpelthen for koldt at trimme resten af hunden, men vi har en hyggelig formiddag. Det er altid sjovt at se "vores" hunde igen. Erna går fint rundt med flokken som om hun aldrig har været herfra.

Jessie rygfotograferet

26/2-10 Jessie er blevet rygfotograferet, nu er det så bare at vente på resultatet, mon ikke det kommer omkring d. 1. april?

Hekla, Hubertus og Hasse 8 år

23/2-10 I dag er det H-kuldet, der kan fejre fødselsdag. De bliver 8 år. Vi har jo holdt fødselsdagen lidt i forvejen, så vi hygger os med nogle af de dejlige spiselige gaver vi fik i søndags.

Hekla og Hubertus på deres  8 års fødselsdag.

Hekla og Hubertus på deres 8 års fødselsdag.

Felicia 14 år

22/2-09 I dag er det Felicias 14 års fødselsdag. Hun er stadigvæk en glad hund, desværre er der dog lidt gigt i forbenene, men hun kan da stadigvæk gå med på vores 4.5 km tur.

Felicia i sneen

Felicia i sneen

Fødselsdag

21/2-09 Når nu drevprøverne er aflyst eller flyttet, ja så kan vi jo hygge os inde. Det gjorde vi ved at holde hundefødselsdag med boller og lagkage. Vi havde besøg af Inger og Svend, Erna og Peter, Jens og Helle og Lone. Vi fik dejlige gaver, både spiselige, dekorative, praktiske og noget til at lege med. Vi havde en hygglig eftermiddag. Vi takker for de dejlige gaver og for at I gad komme og fejre dagen med os. Det var godt nok lidt tidligt idet det først er mandag og tirsdag Felicia bliver 14 år og Hekla og Hubertus bliver 8 år.

Der skulle også være tid til hundene efter kagespisning. Jessie på gulvet, Jens, Helle med Gambrinus og Lone med Felicia

Der skulle også være tid til hundene efter kagespisning. Jessie på gulvet, Jens, Helle med Gambrinus og Lone med Felicia

Byens snehund

6/2-09 Vi har fået nogle skønne snebilleder fra familen Colmorn og Kasper, der kan lege i timevis i sneen med Mariella.

Kasper(Rasmus) og Uffe efter at Rasmus har været i sneen.

Kasper(Rasmus) og Uffe efter at Rasmus har været i sneen.

Hubertus øjenlyst i Århus

2/2-10 Vi stod tidligt op og trodsede snemasserne for at tage til Århus Dyrehospital til øjenlysning hos Claus Bundgaard. Hubertus blev øjenlyst uden anmærkning om arvelig øjensygdom. På hjemvejen kørte vi om og luftede Meghan og Bobby hos Helle, der var på arbejde og bange for at komme sent hjem pga. sneen.
Hjemme igen tumlede hundene i sneen, det er lige noget de kan bruge lige indtil poterne bliver sammenklumpede af sne.

Josefine på udstilling i Fredericia

30/1-10 Josefine er på udstilling i Fredericia, det bliver til VG i brugshundeklassen. Det hjalp gevaldigt på præsentationen at udstillngen rykkede indendørs og der ikke var så meget at snuse efter.

Jaspers rygundersøgelsesresultat

29/1-10 I dag kom så endelig Jaspers rygundersøgelses resultat. En forkalkning nu kan vi så vente spændt på at indexberegningen bliver kørt en af de nærmeste dage.

Kamille halter

23/1-10 Kamille kommer på besøg for at få kigget til sit ene forben. Hun var pludselig blevet halt på et forben og ville nærmest ikke støtte på det. Det viste sig efter en grundig undersøgelse at det var en forvridning/forstrænkning af v. albue. Efter lidt manipulation med albuen blev hun næsten haltfri igen, så det var dejligt.
Vi skulle have været til drevtræning ved Himmelbjergt, men det blev desværre aflyst p.g.a vejret. Nu får vi se om vinterens drevprøver bliver aflyst.

Nu går det bedre med Kamille

Nu går det bedre med Kamille

Besøg af Josefine

17/1-10 Marie-Claire og (Jose)Fine kommer til den sidste afpudsning af poter og hoved inden udstillingen i Fredericia. Der er nu ikke så meget at trimme og Fine og Jessie kan også bruge noget tid på at lege. Desuden er det også tid til vaccination.

Fine klar til udstilling

Fine klar til udstilling

Dagen derpå

10/1-10 Nu er det dagen derpå. Både Hubertus, Jessie og Hekla har røde poter, men det går nu meget godt. Værre er det at Hubertus har nogle grimme sår på pungen. Det bliver vist til noget rekonvalsens det næste stykke tid.

Sæsonens sidste jagt i Harreskoven

9/1-10 Sæsonens sidste fællesjagt i Harreskoven. Det var med lidt blandende følelser vi tog afsted, for det havde været rigtig koldt om natten og der lå meget sne. Vi tog 4 gravhunde med, så vi kunne skifte dem ud efterhånden som de blev trætte og kolde. Vi startede med at slippe Jessie og Hubertus. Jessie fik drev næsten med det samme. På et tidspunkt besluttede jeg at nu måtte det være tid at bytte hende ud med en anden, pludselig så jeg et stykke råvildt og ikke længe efter kom hunden. Sneen gjorde at de ikke skulle være ret langt væk, før man ikke længere kunne høre dem. Ikke længe efter lød der et skud i den retning dyret var gået og lidt senere skiftede halsen toneleje og blev til noget standhalslignende. Jeg kunne se på pejlet at hunden stod stille. Det tog noget tid ingen jeg kom over til hunden og ganske rigtigt sad hun ved et fint stort rålam, der var skudt. Det var rigtig godt til den unge hund. Hubertus havde også et fint drev uden der blev skudt for ham. Hekla nåede også ud, men det blev ikke til så meget for hende i dag. Jagten endte med 5 stk råvildt på paraden.

Josie på besøg

8/1-10 Josie, Kirsten og Jørn er på besøg. Josie skal vaccineres og samtidig skal hun have noget foder med hjem. Denne gang passe vi på så de to søskende ikke komme op at slås. Det går fint. Hun er nu rigtig fin efter trimningen for en måned siden.

Josie og Jørn på besøg

Josie og Jørn på besøg

Nytårshilsen fra Kalle

4/1-10 Vi har fået en dejlig nytårshilsen med billeder fra Moesgård familen, jeg synes lige I skal se et af billederne. Det er altid skønt at høre nyt fra "vores" "hvalpe".

Kalle i halmen

Kalle i halmen

Kipini og Gambrinus på besøg hos Meghan og Bob

2/1-10 Helle inviterede til formiddagskaffe og gåtur med Kipini. Efter lækker brunch og hyggesnak gik vi en tur på de snedækkede marker, det var lige noget Kipini kunne bruge at tumle med Meghan og Bob i sneen. Gambrinus fulgte med det bedste han havde lært, men kom jo hurtigt til kort på de korte ben. Til gengæld fik han ikke så store klumper af sne mellem tæererne.

Hyggeeftermiddag med Lone

1/1-10 Lone kom forbi i eftermiddag, til stor jubel for os alle. Gravhundene er vilde med hende og Hekla kan simplethen ikke lade være med at bide hende i næsen af bar glæde. Vi havde en dejlig hyggelig eftermiddag lunt og godt indendøre foran brændeovenen.

Godt nytår

31/12-09 På årets sidste dag har vi besøg af Helle og Meghan om formiddagen. Det er vældig hyggeligt. Meghan er ved at blive så kendt med gravhundene at hun leger med dem. Det kan godt være fordi, der ikke er så længe til hun kommer i løbetid at hun er så vaks. Selve nytårs aften holder vi alene herhjemme. Det går meget fredeligt for sig. Hundene er ikke bange for fyrværkeri.
Vi vil benytte lejligheden til at ønske alle gode venner et GODT OG LYKKELIGT NYTÅR.

Julejagt i Harreskoven

27/12-09 Årets julejagt i Harreskoven forgår i en del sne og med temperaturer lige omkring frysepunktet. Hubertus er den første, der bliver sluppet. Han driver straks med et stk. råvildt, som jeg ser tæt på flere gange. Han driver i 1 1/4 time, men så begynder det at blive tyndt og jeg kan se at der bliver mange pauser i drevet hvor han sætter sig. Jeg beslutter at koble ham og han er da også noget forkommen og gnaver i sine poter, men rigtig skade har de nu ikke taget. Dernæst slipper jeg Hekla og Gambrinus. Gambrinus kommer ikke langt omkring i sneen, Hekla tager nogle gode ture, men får aldrig rigtig fast drev. Jeg beslutter ikke at slippe Jessie, da hun efter juleferien hos Lone har 3 poter med store sår i trædepuderne. Det ender med 3 stk råvildt på paraden. 

Hjemturen

26/12-09 Så kører vi retur til Jylland. Jeg har heldigvis hørt i radioen at der er kæmpe kødannelse omkring Vejlefjord, så vi kører en alternativ rute over Kolding. Det går rimeligt godt. Det bliver alligevel sent inden vi får hentet de andre hunde og gjort klar til næste dags jagt.

Juleaften

24/12-09 Kipini bliver afleveret hos Helle. Felicia, Gambrinus og Hekla kører med til juleaften i København.

Juleferie

23/12-09 Jessie og Hubertus bliver afleveret på juleferie hos Lone, de er himmelhenrykte for at komme derover.

Glædelig jul

19/12-09 Vi var ude at gå i den kolde sne, ikke alle var lige fornøjede, Gambrinus ønskede sig vist lidt mere pels i dagens anledning.
Herfra skal lyde ønsket om en glædelig jul fra alle os til alle jer.

Besøg af Kamille, Else og Carsten

15/12-09 Endelig lykkedes det. Else var kommet over sin influenza og fødselsdag, nu kunne vi endelig få givet Kamille sin anden rabies vaccination. Det var hyggeligt at have besøg af dem. Kamille er blevet en stor hund. Hun har en fantastisk god pels. Hun kunne fint enes med de andre hunde.

Besøg af Inger og Svend

14/12-09 I dag har Inger og Svend været på besøg. Inger har traditionen tro bagt hundesmåkager. De er rigitg fine og meget populære. Lavet som roulade med leverpostej og dej med kyllingefon.

Jagt i Harreskoven

12/12-09 Igen er der jagt i Harreskoven. Dageen startede for vores hunde lidt mat. Jeg startede med at slippe Hubertus og Gambrinus. Den første time var der mest lidt små hals men endelig efter en time fik Hubertus fast drev. Det gik langt ud og på pejlet kunne jeg se at han nærmede sig en af de store veje. Jeg besluttede atjeg hellere måtte se, hvor han gik hen. Da jeg efter en kilometer fik kontakt med drevet kunne jeg høre at det kørte meget roligt rundt og umiddelbart syntes vejen ikke at være nogen fare. Jeg stod et kvarters tid og lytte ret tæt ved, men uden at se hverken hund eller drevdyr. Gambrinus besluttede at han også ville være med, men det blev dog ikke ret længe han fulgte op. Efter yderlgiere5 min. sluttede drevet og HUbertus kontaktede. Jeg besluttede at kokble o gå ned til bil en og hente Jessie. Efter Hubertus blev påkørt for 4 år siden noget nær samme sted som han her var  i nærheden af , holder hans den gang brækkede ben ikke til så meget.
Jeg hentede Jessie, der var set ræv i området og ret hurtigt startede hun drev. Efter 20 minutter var klokken ved at nærme sig et, det er på denne tid jagten afblæses og skydningen stopper. Jeg besluttede at følge op på hende, på vejen kom jeg i snak med en af jægerne og mens vi snakkede kom hunden tæt på og vi så et stykke råvildt med hunden tæt efter, vi så dyr og hunden igen to minutter efter. Jeg prøvede om jeg kunne fange hende, men detkunne ikke lykkes. Drevet gik længere ud og jeg måtte have fat i Susie og Kaj for at kunne løbe hende ind. Kaj endte med at fange hende næsten to kilometer fra hvor hun var sluppet efter i hver fald 1½ times drev. Hjemme igen om aftenen var den lille hund da ikke spor træt, men for rundt og tyggede ben  og ville lege.

Besøg af Josie

10/12-09 Josie er her til trimning sammen med Kirsten og Anders. Det er tiltrægt og der bliver en rigtig pæn hund ud af det. Vi burde have taget nogle før og efter billeder.

På besøg hos Helle, Meghan og Bobby

9/12-09 Jessie og Kipini er med på besøg hos Helle. Jessie starter med at stjæle to kødben fra de to spaniels. Ve dem hvis de prøver at tage benene tilbage igen. Kipini og de to spaniels leger på spanielvis, det bliver lidt vildt inde, men da det nu er mørkt ude må de prøve at styre sig lidt inde.

Jagt i Harreskoven

27/11-09 Vi var på jagt i Harreskoven. Det blev en fin dag. Alle hunde havde drev, Hekla, Hubertus og Jessie var med. Vi havde stor glæde af den nye gps, men var ved at få brug for en ekstra eftersøgning, da Ole havde tabt modtageren  i et forsøg på at samle Jessie op. Vi fandt den heldigvis.
Jeg havde været så dum at glemme mine gummistøvler derhjemme. Ud over nogle meget fugtige sokker kostede det et par vandrestøvler, da den ene sål faldt helt af. De havde nu også holdt i 10 år intet varer jo evigt.

Endelig svømning

26/11-09 Efter ferie i svømmehallen er der igen åbent Hekla, Hubertus og Jessie er henne at svømme.

Besøg af Hasse, Nicolaj og Laura

22/11-09 Endelig lykkedes det at finde en dag, hvor vi kunne vaccinere Hasse. Han har tabt omkring 2 kg siden jeg sidst har set ham og han er blevet rigtig pæn. Han enedes fint med de andre hunde. Ligheden med Hekla og Hubertus fornægter sig ikke. Laura fik rigtig leget med alle hundene selv om gamle Felicia indimellem syntes det var lige nok. Sjovt var det at Hasse helt uden problemer kunne gå op og ned ad den åbne trappe ligesom sin kuldbror Hubertus. Det var hyggeligt at se dem igen, hundene var godt trætte efter besøget. 

Hasse lærte hurtigt at gå op ad trappen

Hasse lærte hurtigt at gå op ad trappen

Endnu en jagtdag

21/11-09 Vi er inviteret på jagt i Kongsø Vesterskov hos familien Frandsen og Baggesen hvor Gl. Landevej´s Ivan B, alias Rasmus bor. Jeg har Gambrinus og Felicia med. Det bliver en dejlig dag, gamle Felicia arbejder godt i 1. og 2. såt og driver bl.a. med en hare. Gambrinus har flere kortere drev. Der skydes 2 kalve, en buk og en rævehvalp. Rasmus er naturligvis også med på jagten.
Ole har Kipini med på jagt, hun rejser en fasan, som ikke bliver skudt.

Fødselsdag

15/11-09 G-kuldet har 10 års fødselsdag. Vi ønsker et stort tillykke med dagen til Gilbert, Gaio, Gesant og naturligvis vores egen Gambrinus.

Gambrinus slapper af efter en hård dag.

Gambrinus slapper af efter en hård dag.

Jagt i Videbæk

14/11-09 Ole har Gambrinus og Kipini med på jagt i Videbæk. Gabrinus driver i mosen med et stykke råvildt, der går bagud. Det er lidt svært for ham fordi, der er meget vand. Kipini flusher omkring 10 agerhøns, hun er god til at sætte sig når de er rejst. Der skydes 4 stk vildt i alt, en sneppe, en krikand, en fasankok og en ræv.

Jagt i Harreskoven

11/11-09 Der er jagt i Harreskoven. Vi har Hekla, Hubertus og Jessie med. Det går meget godt. Vi starter med at slippe Hubertus og Jessie et stykke fra hinanden, Hubertus finder ret hurtigt vildt og driver fint, desværre komme Jessie op til ham. Vi samler Jessie op og jeg flytter et andet sted hen. Her rejser hun ret hurtigt vildt og driver langt ud. Hun ender med at blive stoppet i den anden ende af skoven af en af de andre hundefolk. Imellemtiden har Ole byttet Hubertus ud med Hekla. Hun starter ret hurtigt drev og driver i omkrig 20 min. Dyret bliver skudt og ikke længe efter har Hekla standhals ved dyret et fint bukkelam. Da Ole kommer op til hende flyver hun strak til at ruske det.
Der blev i alt skudt 3 stykker råvildt.

DKK-udstilling i Herning

7/11-09 Årets sidste DKK udstilling fandt traditionen tro sted i Herning. Det gav udstillings debut til Killa (og i øvrigt også Michael Allerup, der havde sin dommer debut). Killa fik lovende i hvalpeklassen, i kritikken var der flere rigtig gode ting, men naturligvis også nogle småfejl. Jessie stillede op i brugsklassen og fik Very good. Vi havde en rigtig hyggelig dag.

8/11-09 Jessie er med på DKK udstilling i Herning. Hun fik Very good i brugsklassen. Det var i dag også en rigtig hyggelig dag.

Svømning

5/11-09 Hekla, Hubertus og Jessie har været til svømning. Jeg tror de synes det er for koldt til at svømme på denne tid af året.

Jagt i Harreskoven

31/10-09 Jagt i Harreskoven. Vi har Jessie, Hekla og Hubertus med. Vi starter med at slippe Hubertus, han har nogle kortvarige drev uden bund i og ender med at finde et rålam, der er blevet skudt først på jagten. Dette synes han ikke han vil forlade, så han kommer i bilen. Vi slipper Jessie, der har flere drev, det kniber lidt for hende at fast holde det samme drevdyr fornemmer vi, men hun har flere drev af kortere varighed, iver og jagtlyst skorter det ikke på. Jeg slipper Hekla, der starter med at drive langt ud, men returnerer efter et stykke tid. Lidt længere inde i såten hører jeg en buldren, hvorefter Hekla hyler og starter drev op, næsten med det samme ser jeg drevdyret, en 8 ender hjort ikke længe efter hører jeg et skud. Hekla fortsætter med at drive ca. 5 min. pludselig bliver der helt stille fra det ene øjeblik til det andet. Vi kan se på pejlet at hunden ikke flytter sig. Vi tror at hun står ved det forendte dyr, det viser sig desværre ikke at være tilfældet. Senere må hjorten eftersøges og sweisshundeføreren kan se at hjorten har stået stille et stykke tid på det samme sted. Vi formoder at det er samme sted som Hekla har stået. Formodentlig har hjorten gjort udfald mod hende og hun har opgivet ævret.
På hjemvejen er vi så uheldige, at vi kører i et stykke råvildt selv om farten ikke er ret høj og vi bremser meget. Det er desværre sporløst forsvundet, så vi må have bud efter sweisshundeførerne, der ikke er taget hjem. Det var en meget begivenrigsdag.

Hilsen fra Kasper

26/10-06 I dag har vi fået en rigtig fin hilsen fra Kasper/Rasmus, der bor i Sønderjylland. Han viser hvor let det er at gnave en stofkurv i stykker og derefter bruge den som halskrave. Jeg synes ikke billedet er til at stå for.

Vi har været til ringtræning i Viborg med Jessie og Killa, så de kan blive klar til udstilling i Herning.

Tillykke til J-kuldet

25/10-09 I dag bliver J-kuldet Jasper, Josefine, Josie og Jessie to år. Alle ønskes naturligvis tillykke med dagen. Vi håber i fejrer den på pasende vis

Killa til trimning

25/10-09 Idag er Killa lige på besøg til den sidste finpudsning af pelsen inden udstillingen i Herning. Hun er blevet en fin hund, som I nok kan se på billedet. Det er Jessie, der blander sig i baggrunden.

Hekla smuttede ud

24/10-09 Hundene var lidt i hundegården om formiddagen. Da jeg skulle hente dem ind igen, regnede det og Hekla ville ikke ud af hundehuset. Lige idet jeg akl til at gå ud af døren, trækker Kipini i mig og jeg mister et skridt. Præcis samtidig kommer Hekla ud af hundehuset, hun smutter ud og mens jeg tager de andre hunde ind er hun bare væk. Jeg synes jeg ser en sort skygge på den anden side af vejen løber drover, men det viser sig at være en kat. Hjemme igen står nogle af genboerne og kigger. De har Hekla, der løb rundt ude på vejen. Heldigvis fik jeg hende ind igen.

Svømning

22/10-09 Hundene har igen været med til svømning. Det er det sædvanlige med dem, de gider ikke rigtig, men jeg tror det er rigtig godt til Hubertus muskulatur, han halter jo stadigvæk ind imellem efter sit trafikuheld for tre år siden.

Felicia blev væk

20/10-09 Om morgenen da jeg var ude at lufte hunde, var der vild panik. Felicias halsbånd lukkede sig op og hun kom ud af det. Det var helt mørkt og hun kom sædvanen tro ikke når man kaldte på hende. Det endte med at jeg måtte gå hjem med de andre hunde og vi måtte have bilen hen for at lyse. Hun mente åbenbart at turen skulle være ligt længere. Heldigvis fandt vi hende på vejen lige før bussen kom.

Den traditionsrige efterårs"ferie" jagt i Videbæk.

17/10-09 Vi har en fantastisk dejlig dag i Videbæk, både med socialt samvær men også med gode jagtoplevelser. Vi er heldige at majsen står endnu. Vi ser masser af råvildt, Henry skyder et fint bukkelam. Desuden bliver der skudt 2 fasan kokke.
Gambrinus og Kipini er med.
Dagen afsluttes med en dejlig middag.

Første jagt i Harreskoven

15/10-09 Årets første jagt i Harreskoven. Ole har Hekla og Hubertus med Jessie er desværre stadigvæk løbsk, så hun kommer med på klinikken i steder for. Både Hekla og Hubertus har rigtig gode drev på omkring en time. For første gang har vi rigtig glæde af det nye GPS pejl. Det er simpelthen en fantastisk opfindelse.

Hundesvømning

8/10-09 Hundene har været til svømning. I dag var det Hekla, Hubertus og Gambrinus, der var med fordi Jessie er i løbetid. Gambrinus bliver aldrig god til at svømme, til gengæld får han en masse motion.

Hubertus i fin stil

Hubertus i fin stil

Kipinis weekendophold

4/10-09 Kipini er kommet tilbage fra sit weekend ophold, jeg tror hun har hygget sig med de andre spaniels. Det var sødt af Helle at hente hende. Da hun kom hjem havde hun endda weekendgaver med til de andre hunde.

Kipini på ferie

2/10-2009 Jessie er kommet i løbetid. Hun er med på klinikken og opfører sig faktisk rigtig pænt bortset fra en lille smule gøen.
Kipini er på besøg hos Meghan, der har inviteret hende med til svømning i Ilskov. Der efter skal hun på weekend hos Helle, Jens, Meghan, Bobby, Tica og Lucca.

Præmiere på jagtsæsonen

1. oktober 2009 Præmiere på jagtsæsonen. Sædvanen tro er vi på jagt i Videbæk. Vi har begge fået fri på dagen. Ole og Caus har været ude med riflen om morgenen, vi mødes alle hos Ivar og Margit til morgenkaffe. I dag bruger vi tiden i majs, da der er flere store stykker, der står endnu. Det viser sig at være en rigtig god beslutning, idet Claus starter med at skyde en smalrå i Barde hos Niels Daugård og efter frokost skyder Niels Bæk en smalrå i Lilleby. En herlig skudstatistik 2 dyr i 2 skud. Vi ser flere fasaner og en enkelt ræv. Vi har Kipini og Gambrinus med. Desuden er der 2 korthårede gravhunde, en korthåret hønsehund, en labrador og en cockerspaniel med. Det er Gambrinus, der finder det sidste dyr.

Resultatet af vores jagt i Videbæk d. 1/10-09

Resultatet af vores jagt i Videbæk d. 1/10-09

Del siden